VesterhavsCaminoen

Vandreferie i Nationalpark Thy

4 dage med 3 overnatninger

Agger - Vigsø

10 - 22,5 kilometer

Hund tilladt

4 dage med
3 overnatninger

Agger - Vigsø

10 - 22,5 kilometer

Hund tilladt

Vandreferie i Nationalpark Thy

Agger - Vigsø

Store naturoplevelser venter i Danmarks største vildmark, når du tager på vandreferie i Nationalpark Thy. Turen strækker sig fra Agger til Vigsø og går gennem det vilde og utæmmede landskab med klitplantager og vildtreservater – og med Vesterhavets brusen som en fast følgesvend under hele vandreferien.

Undervejs overnatter du hos lokale og charmerende overnatningssteder, nemlig Stenbjerg Kro, Guesthouse Klitmøller og Montra Hotel Hanstholm. Dagsetaperne er på 10–22,5 kilometer, så der er god tid til at nyde naturen og de mange oplevelser undervejs.

Vi har allieret os med en række helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give dig den bedste og mest uforglemmelige vandreferie.

Vandrekort

VANDREFERIEN INKLUDERER

TILKØB

PRISER (PR. PERSON)

Maj (01/05 – 29/05): 2.495,-
Juni (30/05 – 28/06): 2.495,-
Juli (29/06 – 29/07): 2.995,-
August 1 (30/07 – 15/08): 2.995,-
August 2 (16/08 – 29/08): 2.795,-
September (30/08 – 28/09): 2.395,-
Oktober (29/09 – 29/10): 2.195,-
Enkeltværelsestillæg (pr. overnatning): 349 kr. – 499 kr. 

TILKØBS PRISER

Bagagetransport: 395,- pr. person.
Medbringelse af hund: 549,- pr. hund.

1. DAG: AGGER - STENBJERG

Vandreferien påbegyndes om formiddagen i den lille ferie- og fiskerby Agger i Thy, hvor bilen trygt parkeres, mens du er på ferie. Herfra snører du vandrestøvlerne og begiver dig afsted op gennem det sydlige Nationalpark Thy, hvor en storslået natur venter dig. Du vandrer langs Redningsvejen gennem Lodbjerg Hede og Klitplantage, hvor de store tilplantede arealer giver plantagen stor variation og mange flotte udsyn. Ensomt beliggende midt i klitplantagen findes en af perlerne i Nationalpark Thy, Lodbjerg Fyr, som er et must-see på strækningen. Med den tilhørende café, er det et oplagt sted at holde en velfortjent pause. 

Velankommet til Stenbjerg senere på dagen vil din første overnatning med VesterhavsCaminoen være på det hyggelige Stenbjerg Kro, der ligger i de skønneste omgivelser midt i nationalparken. Vi kan varmt anbefale at nyde aftensmaden på kroen, der byder på mad baseret på lokale råvarer fra nationalparkens eget spisekammer.

Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 10:00

2. DAG: STENBJERG - KLIMØLLER

På vandreferiens anden dag er der mulighed for at mærke bølgeskvulp og at få sand mellem tæerne, når du på det første stykke af dagens vandreetape, går langs stranden side om side med det brusende Vesterhav. Efter blot seks kilometers vandring kommer du til det lille fiskerleje Nr. Vorupør, som rummer flere seværdigheder.

Her kan du for eksempel opleve Nationalparkcenter Thy, der nænsomt er bygget ind i den eksisterende klit og bogstavelig talt har en dør ind til byen og en dør ud til naturen. Fra Nørre Vorupør går turen videre ad Kystvejen gennem det rå landskab, hvor du vandrer gennem unik natur ved Bøgsted Rende og Vangså, for til sidst at ende dagens vandring i surferbyen Klitmøller.

Det hyggelige og stemningsfyldte Guesthouse Klitmøller danner rammen om din anden overnatning med VesterhavsCaminoen. Her er værelserne navngivet og indrettet med referencer til områder i Thy, og her kan du koble helt af og nyde en god nats søvn efter vandreferiens kongeetape.

Indtjekning fra kl. 14:00
Udtjekning indtil kl. 10:00

3. DAG: KLITMØLLER - HANSTHOLM

Ligesom på de to foregående dage er der på feriens tredje vandredag rig mulighed for fordybelse og refleksion i skøn harmoni med naturen og Vesterhavet. Her går strækningen fra Klitmøller langs stranden til fiskerbyen Hanstholm, der har Danmarks største fiskerihavn og hvert år omsætter mere end 40.000 ton spisefisk. Der er med andre ord stor mulighed for fantastiske spiseoplevelser i Hanstholm, inden du sidst, men ikke mindst, overnatter på det 4-stjernede Montra Hotel Hanstholm i centrum af byen.

Her tjekker du ind på store og moderniserede værelser, hvor du kan hvile benene, ligesom du kan nyde godt af hotellets indendørs swimmingpool og sauna.

Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 11:00

4. DAG: HANSTHOLM - VIGSØ

På feriens fjerde og sidste dag er benene måske trætte og distancen derfor også noget kortere. Her vandrer du langs stien mellem Hanstholm og Vigsø, som er en kæmpe oplevelse med strand og natur i en skøn kombination. En virkelig smuk tur, som runder ferien af på vidunderlig vis.

Velankommet i Vigsø afhentes du af vores minibus kl. 13:30 hos Vigsø Feriecenter. Herefter bliver du transporteret tilbage til startstedet i Agger. Busturen tilbage til Agger tager ca. 55 minutter, og du må gerne medbringe drikkevarer i bussen.

Tilbagetransport
Du afhentes af vores minibus kl. 13:30 ved Vigsø Feriecenter.
Forventet ankomst til startstedet i Agger kl. 14:25.

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Agger til Vigsø, vil du opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor du kan koble helt af med fødderne i vandrestøvlerne.

UNDERLAGET

Du vandrer primært på skovstierne i Nationalpark Thy, enkelte grusbelagte veje og på stier med stenmel langs Vestkysten. På dele af turen vil du også opleve at vandre på stranden og gennem enge og plantager.

MAD PÅ TUREN

Morgenmaden ved overnatningsstederne i Stenbjerg, Klitmøller og Hanstholm er inkluderet i din vandreferie, mens du selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på hele turen fra Agger til Vigsø.

PRAKTISKE INFORMATIONER

Du finder en række vigtige dokumenter vedrørende din vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale, Kortvejledning og Bagagetransport, og dokumenterne vil være tilgængelige senest 3 uger før ferie-start.

Skal vi fragte din bagage?

Lad os fragte bagagen på din vandreferie, så du kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten. En perfekt mulighed for afslapning og ekstra frihed på turen for 395,- pr. person under hele vandreferien.

Information omkring cykelferien

Det er desværre ikke muligt at medbringe sin hund på nogle af vores cykelferier i øjeblikket, da et par af vores hoteller på begge cykelruter ikke tillader det. 

Dog må man medbringe hund på nogle af vores vandreferier. 

Ja. Skulle I af en eller anden grund være nødsaget til at afbestille jeres ferie, kan I annullere jeres booking og få refunderet det fulde beløb frem til 14 dage før feriens start. Kommer I indenfor de 14 dage, har vi ikke umiddelbart mulighed for at refundere beløbet, og man skal derfor tage fat i sin egen private rejseforsikring. Vi tager gerne dialogen med forsikringsselskabet for jer. 

Ja, når du rejser alene vil der være et enkeltværelsestillæg, som vil variere alt efter overnatningssted på den ønskede vandreferie.  Priserne på enkeltværelsestillæg ligger mellem 699kr. – 799kr. pr. overnatning.

Ja og nej. Det er muligt på Hotel Tante og Seaside Hotel, men desværre ikke på sidste overnatning, Hotel Havbadet i Nørre Vorupør. 

Vedersø Klit:
Der er pt. ingen el-ladestandere i Vedersø Klit. De nærmeste steder, hvor det er muligt at oplade sin el-bil er i Ulfborg (13km fra Vedersø Klit) eller Thorsminde (16km fra Vedersø Klit):
-Ved Borgerservice, Thingvej 5, 6990 Ulfborg
-Ved ABC, Harbogade 17, 6990 Ulfborg
-Ved Stabil Service, Industriarealet 63, 6990 Ulfborg
-Ved Min Købmand, Vesterhavsgade 8, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Du/I cykler som udgangspunkt for jer selv, selvom det selvfølgelig er muligt at møde andre rejsedeltagere på jeres tur. 

1. dag (Agger – Stenbjerg):
I starter dagen med at vandre langs “Agger Sti”, hvor I vandrer på betonstien mellem Vesterhavet og Flade Sø i ca. 2,5 kilometer, inden ruten fortsætter ad grusvejen mod “Redningsvejen”. Herfra vandrer I på et nogenlunde fast underlag med stenmel inden I ankommer til turens første oplagte pausested, Lodbjerg Fyr. Fra Lodbjerg Fyr bevæger I jer for alvor ind i Nationalparken, hvor stierne bliver lidt mere udfordrende og snævre. Her vandrer I i ca. 6,50 kilometer via trampestier med fast underlag, inden I støder på Lyngby Redningshus, hvor I også kan hvile benene. Fra Lyngby fortsætter I på trampestier og grusveje, inden I ankommer til slutbyen, Stenbjerg, hvor I følger asfaltvejen mod kroen.

2. dag (Stenbjerg – Klitmøller):
Fra Stenbjerg Kro vandrer I via asfaltvejen igennem Stenbjerg by, hvor I bla. vandrer forbi kirken i centrum. Efter ca. 2,5 kilometer ankommer I Stenbjerg Landingsplads, hvor I vandrer i ca. 6 kilometer på stranden mod Nørre Vorupør. Fra Nørre Vorupør vandrer I via “Redningsvejen” mod Klitmøller, hvor I har ca. 13 kilometers vandring via stier på stenmel og trampestier. Sidst, men ikke mindst, slutter I dagen af med at vandre langs asfaltvejen hen mod Guesthouse Klitmøller, som ligger i centrum af byen.

3. dag (Klitmøller – Hanstholm):
Denne dag bestemmer I selvfølgelig helt selv, om I vil vandre langs stranden (som vi anbefaler) eller langs cykelstien på “Kystvejen”, hvor bilerne også kører. Der er ingen tvivl om, at det er mere udfordrende at vandre langs stranden, da sandet flere steder kan være løst og dybt. I vil også opleve enkelte dybe render på stranden, hvor I skal søge mod “Kystvejen” eller springe over vandet. Fra Hanstholm Havn til Hotel Hanstholm, vandrer I via asfaltvejen op mod hotellet, som faktisk er en lille smule krævende.

4. dag (Hanstholm – Vigsø):
På turens sidste etape, starter I med at vandre forbi Bunkermuseum Hanstholm, hvor I bevæger jer ind i skoven og følger “Kystsporet”, som fører jer ud mod hovedvejen i Hanstholm. Herfra vandrer I højt oppe på skrænten og I kan selv vælge, om I vil fortsætte på skrænten eller søge ned mod “Vigsø Sti”, som løber nede og tæt på vandet. Her vandrer I på stenmel. I følger stien (oppe eller nede) helt ind til få kilometer før Kystbatteriet i Vigsø, hvor I kan vandre mod sommerhusområdet tæt på Vigsø Feriecenter. De sidste kilometer vandrer I via asfaltvejen op mod Vigsø Feriecenter, som er vandreferiens slutdestination.
Ja. Enten tilkøber man bagagetransport for alle på turen eller ingen. Bagagetransport koster 395kr. pr. person. Selvom du eventuelt rejser med en partner, som kun har en begrænset mængde bagage, som du ville kunne have oveni i din bagage/kuffert, så tilkøbes bagagen for 2 personer (dvs. 2 x 395kr.) Dette er en forudsætning for, at bagagetransport er muligt og af hensyntagen til vores chauffører. 

Det kan være en smule besværligt at komme frem til Vedersø Klit med offentlig transport, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Vi henviser til www.rejseplanen.dk. 

Hvis I har tilkøbt bagagetransport, afleveres den bagage, som I ikke ønsker at slæbe med rundt med på turen, ved jeres vandreferies startsted. Her udleveres nogle gule bagagelabels med jeres navn på, som sættes på bagagen. Vores chauffører vil herefter hente det og bringe det til jeres første overnatningsted, imens I vandrer afsted. Ligeså bliver det hentet og bragt til jeres anden og tredje overnatningssted samt hentet, når ferien for jer slutter.

Der vil være nogle tidspunkter, som skal overholdes ift. jeres henstilling af bagage til vores chauffører. Disse tider vil fremgå af det materiale, som I får ved en evt. booking.

Betingelser vedr. bagagen:
– Maks. 1 stk. bagage pr. person
– Bagagen må maks. veje 15 kg pr. stk

Der er helt sikkert en mulighed for at få forlænget jeres ferie, hvad enten I ønsker en ekstra overnatning før eller efter cykelferien.

Vi vil gerne se, om vi kan være behjælpelige med at booke en ekstra overnatning for jer eller I kan vælge selv at tage kontakt til det ønskede overnatningssted. Herunder er listet nogle muligheder: 

Vedersø Klit (startsted):
– Vedersø Klit Camping

Tæt på Vigsø (Slutsted):
– Hotel Havbadet Nørre Vorupør (anbefalet)
– Guesthouse Klitmøller (anbefalet)
– Montra Hotel Hanstholm (anbefalet)

Hvis I stadig ønsker at benytte jer af vores hjemtransport tilbage til startstedet og gerne vil forlænge jeres ferie med én eller flere dage, – giv os da besked, så vi kan undersøge om der er plads i minibussen på den nye hjemrejsedag. Er vi nødsaget til at indsætte en ekstra bil og chauffør pga. pladsmangel, vil I blive opkrævet en merbetaling på 1.495kr.

I betaler hele beløbet for jeres vandreferie, når I booker inde i vores bookingsystem.