VesterhavsCaminoen og Corona-virus

Trygt og sikkert at tage på vandreferie under Corona-virus?

Det er selvfølgelig klart, at dette spørgsmål fylder meget, når vi snakker om at tage på ferie. VesterhavsCaminoen tilbyder en af de tryggeste måder at holde ferie på i Danmark. I kører selv hen til feriens startsted, I vandrer langs den jyske vestkyst i åbne landskaber, I holder afstand fra øvrige gæster og møder enkelte forbipasserende undervejs. Det er vigtigt at pointere, at I en tid, hvor restauranter, caféer mm. er lukkede, så er der mulighed for at tilkøbe aftensmad ved alle overnatningsstederne. Dertil, bliver I afhentet ved slutstedet af vores minibus og i den forbindelse, tager vi selvfølgelig alle nødvendige foranstaltninger for rengøring af bilen.

VesterhavsCaminoen tager alle forholdsregler i forhold til corona-virus. Dette betyder, at:

  • Alle overnatningsstederne har iværksat udvidede rengøringsprocedurer. 
  • Rengøring af minibus før og efter afhentning.
  • Morgenmad og aftensmad kan nydes på afstand til øvrige gæster. 

Hvad kan du gøre som gæst?

  • Vi anbefaler, at vores gæster følger SST’s anbefalinger, som fremgår herunder. 
  • Vask hænder ofte og benyt håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Begræns fysisk kontakt og hold afstand. 
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvis lovændringer forhindrer vandreferien hos VesterhavsCaminoen?

Hvis vandreferien ikke kan gennemføres pga. force majeure (f.eks. rejseforbud), kan man ombooke sin vandreferie til et senere tidspunkt (evt. i 2021)

Afbestilling af vandreferien?

De normale handelsbetingelser vedrørende afbestilling, er også gældende på nuværende tidspunkt.