Vandreferie langs Vestkysten

VANDREFERIEN INKLUDERER

TILKØB

Vandreferien strækker sig over 4 dage med 3 overnatninger – og vores rute starter i Thorsminde og slutter i Agger.

Undervejs overnatter I hos vores samarbejdspartnere i Fjaltring, Harboøre og Thyborøn, som byder på varierede – og gode overnatninger.

I får en masse unikke oplevelser langs Vestkysten, hvor I kan koble helt af og nyde vandreferien i fulde drag. Vandreferien strækker sig over 4 dage med 3 overnatninger – og vores rute starter i Thorsminde og slutter i Agger.

Undervejs overnatter I hos vores samarbejdspartnere i Fjaltring, Harboøre og Thyborøn, som byder på varierede – og gode overnatninger.

FERIEN KAN BOOKES I PERIODEN:

FRA 1. MAJ – 24. OKTOBER

1. dag - Thorsminde til Fjaltring

Jeres vandreferie hos VesterhavsCaminoen, begynder ved Restaurant Vestkysten i Thorsminde, hvor I parkerer jeres bil. Vi anbefaler, at I vender snuden forbi Strandingsmuseum St. George i Thorsminde, hvor I kan fordybe jer i den utrolige historie, om de mange dramatiske strandinger langs Vestkysten.

Efter 10 kilometers vandring, støder I på Kunst – og Kulturcentret Tuskær, som rummer en række interessante kunstsamlinger med specielt fokus på tegn og ornament i Norden. Her kan I nyde sandwich, en kop kaffe og skøn kage. 

Blot 100 meter fra jeres overnatningssted, ligger Fjaltring Købmandsgård. Her kan I købe spændende oste, økologiske varer, dagligvarer og meget mere.

Jeres første overnatning på VesterhavsCaminoen, bliver på det skønne vandrerhjem, Danhostel Fjaltring. I overnatter på nogle hyggelige dobbeltværelser midt i den lille by, hvor I kan nyde jeres nattesøvn. 

Danhostel Fjaltring ligger et stenkast fra Vesterhavet og har en smuk udsigt ud over gule marker, Fjaltring Kirke og ikke mindst Bovbjerg Fyr.

2. dag - Fjaltring til Harboøre

I starter dagen ud med en fantastisk oplevelse efter få kilometer. Bovbjerg Fyr og Klint er virkelig et must-see langs den jyske vestkyst og her kan I nyde udsigten fra fyret og specielt klinten. 

Kort efter Bovbjerg Fyr, støder I på Jens Søndergaards Museum, hvor I kan opleve en fantastisk samling af havmalerier og andre motiver fra området.

Herefter kan I nyde den skønne natur ved Ferring Sø, som ligger i smukke omgivelser. I kommer ligeledes forbi de små byer, Vejlby Klit og Vrist, som tiltrækker et hav af sommerhusgæster henover sommeren. 

Sidst, men ikke mindst, så vandrer I også forbi Harboøre Centeret, som byder på et hav af aktiviteter. Bla. mountainbike, indendørs – og udendørs fitness, spinning, dart, cirkeltræning, badminton, squash, padel tennis og meget mere. 

Jeres 2. overnatning hos VesterhavsCaminoen, finder sted på Harboøre Hotel, som er beliggende i centrum af den lille vestjyske by. I overnatter på nogle moderniserede og lyse dobbeltværelser, hvor I kan koble helt af og nyde aftenen.

I har ganske kort afstand til byens spisesteder og dagligvarebutikker. I kan selvfølgelig også vælge at spise i hotellets tilhørende restaurant, som laver noget lækkert mad til enhver smag. 

3. dag - Harboøre til Thyborøn

Denne dag går turen mod havnebyen, Thyborøn, hvor I starter med at vandre langs “Margueritruten”, som ligger på Harboøre Tange. Her vandrer I  igennem et rigt fugle – og dyreliv, som er en skøn oplevelse.

Når I ankommer til Thyborøn, så har I rig mulighed for at opleve en masse fantastiske attraktioner. Her kan I nemlig opleve Sea War Museum, Jyllands Akvariet, Kystcentret, Sneglehuset, Iskunsten og meget mere.

Jeres 3. og sidste overnatning på VesterhavsCaminoen, finder sted på Thyborøn Hotel, som er et skønt og nyrenoveret hotel i den vestjyske fiskerby. Her overnatter I på nogle dejlige og moderniserede værelser i centrum af Thyborøn.

Hotellet har en helt fantastisk tilhørende restaurant, Bølgen, hvor I virkelig kan forkæle smagsløgene. I kan nyde aftenen med en gåtur langs havnen, hvor I kan sætte tænderne i en lille is. 

4. dag - Thyborøn til Agger

Efter I har nydt tiden i Thyborøn, så er det blevet tid til at vandre videre mod Agger. Her transporteres I af den helt nye hybridfærge, Thyborøn-Agger Færgeoverfarten, som fører jer videre mod Agger.

Overfartstiden er ca. 12 minutter, hvor I kan nyde udsigten ud over Limfjorden. Ved ankomst til færgehavnen ved Agger Tange, så har I ca. 9 kilometer til spisestedet, Agger Darling, hvor I bliver afhentet af vores minibus.

Hos den lille restaurant, Agger Darling, kan I nyde en lækker frokost inden busturen tilbage til Thorsminde.

I bliver afhentet kl. 14:15 ved Agger Darling og I fragtes herefter tilbage til startstedet i Thorsminde. Busturen tilbage til Thorsminde, tager ca. 1 time og 15 minutter, hvor I kan slappe af og se tilbage på en skøn tur. 

 14 km
Første dag vandrer I fra Thorsminde til Fjaltring.
Her går I på stranden langs Vesterhavet i smukke omgivelser.

Danhostel Fjaltring
Den første overnatning finder sted på Danhostel Fjaltring, som er Danmarks mindste vandrehjem.

Danhostel Fjaltring ligger et stenkast fra Vesterhavet, og har en smuk udsigt ud over gule marker, Fjaltring Kirke og ikke mindst Bovbjerg Fyr.

 20 km
Anden dag vandrer I mod Harboøre. Her kommer I bl.a. forbi Bovbjerg Fyr & klint og Ferring Sø.

Denne dag går I både på vandrestier, og langs stranden.

Harboøre Hotel
Harboøre Hotel er belliggende i centrum af den lille vestjyske by.
Her kan I nyde jeres aftensmad på hotellet eller gå en lille tur i byen forbi Café Blæst.

 17 km
Denne dag går turen mod Thyborøn, hvor I først vil opleve Haarum Havn, som ligger ved Limfjorden i smukt natur.

Når I ankommer til Thyborøn, har I rig mulighed for at dykke ned i Historien. Her kan I nemlig opleve Sea War Museum og Mindeparken for Jyllandsslaget.

Thyborøn Hotel
Jeres 3. og sidste overnatning finder sted på Thyborøn Hotel, som er et dejligt område helt tæt på Vestkysten.

Om aftenen kan I gå en tur langs havnen, hvor I også kan nyde jeres aftensmad eller en is.

 16 km
Sidste dag går turen mod Agger, hvor I transporteres af den helt nye hybridfærge ”Thyborøn-Agger færgeoverfart”, som fører jer videre mod fiskerbyen, Agger.

Når I er steget af færgen, har I stadig 9 km til byen Agger, hvor I kan nyde en lækker frokost ved Agger Darling.

Afhentning ved Agger Darling
I bliver afhentet kl. 14 ved Agger Darling, og transporteret tilbage til startstedet i Thorsminde.

MAD PÅ TUREN

Morgenmad er inkluderet i jeres vandrepakke, mens I selv vælger jeres frokost og aftensmad.

Vi har selvfølgelig sørget for, at der er mulighed for mad undervejs og ved alle indkvarteringsstederne, så det skal I slet ikke bekymre jer om. 

Når I har booket jeres ferie, vil I få tilsendt en masse materiale, hvor der heriblandt, står en masse omkring hvilke mad-muligheder I kommer forbi på turen og ved indkvarteringsstederne. 

SVÆRHEDSGRADEN

I vandrer ca. 20 km om dagen, hvor det er meget fladt terran. Der er dog også et par bakker, men 

Man behøves ikke at være i ekstrem god form, for at gennemføre denne tur, men man skal selvfølgelig have en grundform og være vant til at gå lange ture. 

Hvis man overhovedet ikke er vant til at vandre, så er det en god idé at træne lidt op inden man tager på turen.