Vandreferie i Toppen af Danmark
3 dage med 2 overnatninger
Tversted - Skagen
15 - 17,5 kilometer
Hund tilladt
3 dage med 2 overnatninger
Tversted - Skagen
15 - 17,5 kilometer
Hund tilladt
Vandreferie i Toppen af Danmark
Tversted - Skagen
Et vidunderligt vandreeventyr venter dig i Toppen af Danmark. Fra det maleriske Tversted til det legendariske Skagen, venter en rejse fyldt med forbløffende naturscenerier og kulturelle skatte.
Med dagsetaper på 16–17,5 kilometer, kan du se frem til en vandreferie fyldt med skønhed, ro og den perfekte balance mellem motion og afslapning.
Forestil dig aftenerne, hvor du slapper af i den hyggelige atmosfære på Hjorths Badehotel i Kandestederne – og nyder en komfortabel overnatning på Color Hotel Skagen.
Disse håndplukkede og charmerende steder garanterer ikke kun komfort, men også en autentisk smag af det lokale liv.
VANDREFERIEN INKLUDERER
- 2 overnatninger i henholdsvis Kandestederne og Skagen.
- Morgenmadsbuffet ved alle overnatninger.
- Dyner, sengelinned og håndklæder.
- Kortmateriale.
- Praktiske informationer, mad- og seværdighedsguide.
- Transport tilbage til startstedet i minibus.
- Fri parkering til bilen under hele ferien.
- Telefonsupport under vandreferien.
- Dækning via Rejsegarantifonden.
TILKØB
- Bagagetransport
- Medbringelse af hund
PRISER (PR. PERSON)
Maj (01/05 – 30/05): 2.295,-
Juni (31/05 – 29/06): 2.395,-
Juli 1 (30/06 – 10/07): 2.895,-
Juli 2 (11/07 – 30/07): 2.995,-
August 1 (31/07 – 15/08): 2.895,-
August 2 (16/08 – 30/08): 2.695,-
September (31/08 – 29/09): 2.295,-
Oktober (30/09 – 29/10): 1.995,-
Enkeltværelsestillæg (pr. overnatning): 699,-
TILKØBS PRISER
Bagagetransport: 295,- pr. person.
Medbringelse af hund: 695,- pr. hund.
1. DAG: TVERSTED - KANDESTEDERNE
- Start: Feriepartner Tversted
- Distance: 17,5 kilometer
- Overnatning: Hjorths Badehotel
På din første vandretape på VesterhavsCaminoen, drages du af de mange smukke steder, når turen går gennem det idylliske Tversted Klitplantage og forbi Tversted Søerne, inden du kommer til den gamle Østerklit Stokmølle, hvor det er et oplagt sted at tage et lille hvil. Herfra vandrer du videre op forbi Skiveren, som ligger i et fredet naturområde, og lige før Kandestederne, der er din slutdestination denne dag, vil du opleve den ubetinget største seværdighed på egnen, Råbjerg Mile. Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit med over 3,5 millioner m3 sand, og er en af de største af sin art i Europa.
Det hyggelige og autentiske Hjorts Badehotel fra 1890 danner rammen om din første overnatning med VesterhavsCaminoen. Et besøg du bestemt kan glæde dig til, hvor du træder ind i en smuk, særegen og unik tidslomme. Værelserne har alle individuelle udtryk, men fælles er en historisk charme og autenticitet, hvor sjælen finder en helt særlig ro.
Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 11:00
2. DAG: KANDESTEDERNE - SKAGEN
- Distance: 17 kilometer
- Overnatning: Color Hotel Skagen
Der er plads til refleksion og store tanker denne dag, for når bølgerne bruser og verden fortsætter så langt øjet rækker, åbnes sindet. Dagens første lange vandreetape går langs stranden, inden turen tager dig gennem Skagen Klitplantage, der i 1888 blev anlagt som et værn mod den sandflugt, der plagede området.
Plantagen er i dag et hjemsted for et væld af ynglefugle og et af landets fineste steder at spotte trækfugle. Inden du når bygrænsen til Skagen, kommer du til Den Tilsandede Kirke, der er endnu et minde om sandflugtens ødelæggende kraft og i dag står helt alene ude i klitterne, hvor kun kirketårnet rager op.
Din anden og sidste overnatning bliver på det 4-stjernede Color Hotel Skagen, hvor du kan vælge at pleje fødderne i hotellets udendørs spabad og opvarmede pool, hygge dig på den overdækkede terrasse, benytte dig af den indendørs sauna eller tage på sightseeing i den smukke by. Vi kan varmt anbefale at nyde aftensmaden på Color Hotels tilhørende restaurant, Restaurant Holger, som tilbyder et lækkert á la carte menukort, hvor du virkelig kan forkæle smagsløgene på vandreferiens sidste aften.
Indtjekning fra kl. 14:00
Udtjekning indtil kl. 11:00
3. DAG: SKAGEN
- Distance: Bestemmer du selv.
- Afhentning: Color Hotel Skagen
Der er så meget at opleve i Toppen af Danmark, hvorfor denne tredje og sidste feriedag kan udnyttes til at se og opleve lige det du vil. Måske er det i dag, at du tager med Sandormen helt ud til Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i en brusende dans. Og måske slår du et smut forbi Det Grå Fyr, der med sine 46 meter er Danmarks næsthøjeste fyr, og hvorfra du kan nyde den fabelagtige udsigt. Fyret er desuden indrettet som fugle- og naturformidlingscenter, der hvert år byder på spændende udstillinger om naturen og fuglene i området.
Vandreferien slutter ved Color Hotel Skagen, hvor du bliver afhentet af vores minibus kl. 14:00. Herefter bliver du transporteret tilbage til startstedet i Tversted. Busturen tilbage til Tversted tager ca. 40 minutter, og du må gerne medbringe drikkevarer i bussen.
Tilbagetransport
Afhentning og afgang fra Color Hotel Skagen kl. 14:00.
Forventet ankomst i Tversted kl. 14:40.
Skal vi fragte din bagage?
Lad os fragte bagagen på din vandreferie, så du kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten. En perfekt mulighed for afslapning og ekstra frihed på turen for 295,- pr. person under hele vandreferien.
SVÆRHEDSGRADEN
Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Tversted til Skagen, vil du opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor du kan koble helt af med fødderne i vandrestøvlerne.
UNDERLAGET
Du vandrer primært på stranden, enkelte grusbelagte veje, stierne i plantagerne og på hovedstien (Rute 1) langs Vestkysten.
MAD PÅ TUREN
Morgenmaden på hotellerne i Kandestederne og Skagen er inkluderet i din vandreferie, mens du selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Tversted til Skagen.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Du finder en række vigtige dokumenter vedrørende din vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale, Kortvejledning og Bagagetransport, og dokumenterne vil være tilgængelige senest 3 uger før ferie-start.
Information omkring cykelferien
Det er desværre ikke muligt at medbringe sin hund på nogle af vores cykelferier i øjeblikket, da et par af vores hoteller på begge cykelruter ikke tillader det.
Dog må man medbringe hund på nogle af vores vandreferier.
Ja. Skulle I af en eller anden grund være nødsaget til at afbestille jeres ferie, kan I annullere jeres booking og få refunderet det fulde beløb frem til 14 dage før feriens start. Kommer I indenfor de 14 dage, har vi ikke umiddelbart mulighed for at refundere beløbet, og man skal derfor tage fat i sin egen private rejseforsikring. Vi tager gerne dialogen med forsikringsselskabet for jer.
Ja og nej. Det er muligt på Hotel Tante og Seaside Hotel, men desværre ikke på sidste overnatning, Hotel Havbadet i Nørre Vorupør.
Vedersø Klit:
Der er pt. ingen el-ladestandere i Vedersø Klit. De nærmeste steder, hvor det er muligt at oplade sin el-bil er i Ulfborg (13km fra Vedersø Klit) eller Thorsminde (16km fra Vedersø Klit):
-Ved Borgerservice, Thingvej 5, 6990 Ulfborg
-Ved ABC, Harbogade 17, 6990 Ulfborg
-Ved Stabil Service, Industriarealet 63, 6990 Ulfborg
-Ved Min Købmand, Vesterhavsgade 8, Thorsminde, 6990 Ulfborg
Du/I cykler som udgangspunkt for jer selv, selvom det selvfølgelig er muligt at møde andre rejsedeltagere på jeres tur.
Det kan være en smule besværligt at komme frem til Vedersø Klit med offentlig transport, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.
Vi henviser til www.rejseplanen.dk.
Hvis I har tilkøbt bagagetransport, afleveres den bagage, som I ikke ønsker at slæbe med rundt med på turen, ved jeres vandreferies startsted. Her udleveres nogle gule bagagelabels med jeres navn på, som sættes på bagagen. Vores chauffører vil herefter hente det og bringe det til jeres første overnatningsted, imens I vandrer afsted. Ligeså bliver det hentet og bragt til jeres anden og tredje overnatningssted samt hentet, når ferien for jer slutter.
Der vil være nogle tidspunkter, som skal overholdes ift. jeres henstilling af bagage til vores chauffører. Disse tider vil fremgå af det materiale, som I får ved en evt. booking.
Betingelser vedr. bagagen:
– Maks. 1 stk. bagage pr. person
– Bagagen må maks. veje 15 kg pr. stk
Der er helt sikkert en mulighed for at få forlænget jeres ferie, hvad enten I ønsker en ekstra overnatning før eller efter cykelferien.
Vi vil gerne se, om vi kan være behjælpelige med at booke en ekstra overnatning for jer eller I kan vælge selv at tage kontakt til det ønskede overnatningssted. Herunder er listet nogle muligheder:
Vedersø Klit (startsted):
– Vedersø Klit Camping
Tæt på Vigsø (Slutsted):
– Hotel Havbadet Nørre Vorupør (anbefalet)
– Guesthouse Klitmøller (anbefalet)
– Montra Hotel Hanstholm (anbefalet)
Hvis I stadig ønsker at benytte jer af vores hjemtransport tilbage til startstedet og gerne vil forlænge jeres ferie med én eller flere dage, – giv os da besked, så vi kan undersøge om der er plads i minibussen på den nye hjemrejsedag. Er vi nødsaget til at indsætte en ekstra bil og chauffør pga. pladsmangel, vil I blive opkrævet en merbetaling på 1.495kr.
I betaler hele beløbet for jeres vandreferie, når I booker inde i vores bookingsystem.