NORDSØEN
SLETTESTRAND - SKAGEN
4-dages VANDREferie
FRA SLETTESTRAND TIL SKAGEN
Oplev vores hårdeste og mest krævende vandreferie fra Slettestrand til Skagen med dagsetaper på 35-45 kilometer. Undervejs overnatter I på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, Montra Skaga Hotel i Hirtshals og på Color Hotel Skagen.
Vi sætter stor pris på service og afslapning i forbindelse med jeres overnatning. Derfor har vi allieret os med en række helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give jer den bedste og mest uforglemmelige vandreferie.

Cykelferien inkluderer
- 3 overnatninger i henholdsvis Løkken, Hirtshals og Skagen.
- Morgenmadsbuffet ved alle overnatninger.
- Dyner, sengelinned og håndklæder.
- Kortmateriale over dagene.
- Detaljeret program og seværdighedsguide.
- Transport tilbage til startstedet i minibus med cykler og bagage.
- Priser fra 2.995,-
VANDREFERIEN INKLUDERER
- 3 overnatninger i henholdsvis Løkken, Hirtshals og Skagen.
- Morgenmadsbuffet
- Dyner, sengelinned og håndklæder.
- Kortmateriale over alle dagsetaperne.
- Praktiske informationer, madguide og seværdighedsguide.
- Transport tilbage til startstedet i minibus.
- Telefonsupport under vandreferien.
- Dækning af rejsegarantifonden.
PRISER (2024)
Enkeltværelsestillæg pr. overnatning = 699 kr.
TILKØB
Bagagetransport = 395,- pr. person.
1. DAG
(FRA SLETTESTRAND TIL LØKKEN)
Start: Rønnes Hotel (Kystvejen 25, 9690 Fjerritslev)
Distance: 35 kilometer
Overnatning: Kallehavegaard Badehotel (Søndergade 80, 9480 Løkken)
I starter vandreferien hos Rønnes Hotel i Slettestrand, hvor I parkerer bilen, pakker rygsækken og snører vandrestøvlerne. Herfra begiver I jer afsted op langs kysten, hvor overdådig natur og skønne oplevelser venter jer. Efter en forhåbentlig god første dag i vandrestøvlerne, tilbringer I jeres 1. overnatning på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, som er et atmosfærisk og nyrenoveret badehotel. Badehotellet er bygget i 1902 og har fungeret som badehotel lige siden. Badehotellet ligger ca. 10 minutters gang fra Løkkens bymidte og kun 500 meter fra Løkkens skønne badestrand. I kan nyde aftensmaden i badehotellets tilhørende restaurant på udvalgte dage henover sommeren.
- Indtjekning fra kl. 15:00.
- Udtjekning indtil kl. 10:30.














2. DAG
(FRA LØKKEN TIL HIRTSHALS)
Distance: 36 kilometer
Overnatning: Montra Skaga Hotel (Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals)
Feriens anden dag strækker sig fra Løkken til Hirtshals, hvor der er rig mulighed for at gøre stop ved nogle af kyststrækningens smukkeste steder. Tag for eksempel et velfortjent hvil ved Rubjerg Knude, Nordjyllands største turistattraktion, hvor det imponerende Rubjerg Knude Fyr står helt ude på kanten af vandreklitten. Når I hen på eftermiddagen eller aftenen ankommer til Hirtshals, vil det være det 4-stjernede hotel, Montra Skaga Hotel, som danner rammen om jeres 2. overnatning. Hotellet ligger i gåafstand til både seværdigheder og den livlige havn. Hotellet har tilhørende restaurant, hvor I blandt andet kan nyde velsmagende danske klassikere.
- Indtjekning fra kl. 14:00.
- Udtjekning indtil kl. 11:00.
3. DAG
(FRA HIRTSHALS TIL SKAGEN)
Distance: 45 kilometer
Overnatning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)
På vandreferiens tredje dag vandrer I blandt andet gennem det smukke Tversted Plantage, og turen tager jer også forbi Bunken Klitplantage, hvor I finder Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile. Kort før Skagen kan I vælge at gøre stop ved den Tilsandede Kirke, og efter en dag med storslåede naturoplevelser, vil jeres sidste overnatning på vandreferien finde sted på det 4-stjernede Color Hotel Skagen. På det skønne hotel kan I vælge at nyde det udendørs spabad, den opvarmede pool, hygge jer på den overdækkede terrasse, benytte jer af den indendørs sauna eller tage på sightseeing i den solrige by i Toppen af Danmark. I kan nyde aftensmaden i hotellets tilhørende restaurant, Restaurant Holger, som tilbyder en lækker a la carte menu, hvor I virkelig kan forkæle smagsløgene på jeres sidste aften.
- Indtjekning fra kl. 14:00.
- Udtjekning indtil kl. 11:00.









4. DAG
(FRA SKAGEN TIL SKAGEN)
Distance: I vælger selv antallet af kilometer denne dag.
Afhentning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)
- Afhentning og afgang fra Color Hotel Skagen kl. 14:00.
- Kort stop i Tversted kl. 14:40, grundet aflevering af øvrige gæster.
- Kort stop i Lønstrup kl. 15:15, grundet aflevering af øvrige gæster.
- Forventet ankomst hos Rønnes Hotel i Slettestrand kl. 16:20.
SVÆRHEDSGRADEN
Der er ingen tvivl om, at denne vandreferie er vores absolut hårdeste og mest krævende tur, overhovedet. Det er vigtigt, at I er vant til at vandre 30-45 kilometer flere dage i træk, da I vil opleve tilsvarende dagsetaperne med varierende terræn undervejs.
UNDERLAGET
I vandrer primært på stranden, cykelstier med asfalt, enkelte grusbelagte skovveje og på stenmel langs det meste af ruterne.
MAD PÅ TUREN
Morgenmadsbuffeten på hotellerne er inkluderet i jeres vandreferie, mens I selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Slettestrand til Skagen.
PRAKTISKE INFORMATIONER
I finder en række vigtige dokumenter vedrørende jeres vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen, som modtages på mail ved booking. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale og Bagagetransport, og vil være tilgængelig senest 3 uger før ferie-start.