VesterhavsCaminoen

toppen af danmark

TVERSTED - SKAGEN

3-dages VANDREferie

TVERSTED - sKAGEN

Vandreferien strækker sig fra Tversted til Skagen. Undervejs overnatter I hos Hjorths Badehotel i Kandestederne og Color Hotel Skagen. Dagsetaperne er på 16 – 17,5 kilometer, så I har god tid til at nyde naturen og oplevelserne undervejs.

Vi har allieret os med en række helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give jer den bedste og mest uforglemmelige vandreferie.

VANDREFERIEN INKLUDERER

3-dages VANDREferie

TVERSTED - sKAGEN

Brede hvide sandstrande, enestående naturoplevelser og kulturelle og historiske seværdigheder venter jer på en vandreferie i Toppen af Danmark. I vandrer langs Nordvestkysten fra Tversted til Skagen, og undervejs overnatter I på Hjorths Badehotel i Kandestederne og på Color Hotel Skagen. Dagsetaperne er på 16–17,5 kilometer, så der er god tid til at nyde naturen og de mange oplevelser undervejs.

Vi har allieret os med en række helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give jer den bedste og mest uforglemmelige vandreferie.

VANDREFERIEN INKLUDERER

PRISER (2024)

Pris (pr. pers) i maj
(01/05 – 30/05) = 2.295,-
 
Pris (pr. pers) i juni
(31/05 – 29/06) = 2.395,-
 
Pris (pr. pers) i  juli
(30/06 – 10/07) = 2.895,-
(11/07 – 30/07) = 2.995,-
 
Pris (pr. pers) i august
(31/07 – 15/08) = 2.895,-
(16/08 – 30/08) = 2.695,-
 
Pris (pr. pers) i september
(31/08 – 29/09) = 2.295,-
 
Pris (pr. pers) i oktober
(30/09 – 29/10) = 1.995,-

Enkeltværelsestillæg pr. overnatning = 699 kr. 

1. DAG

(FRA TVERSTED TIL KANDESTEDERNE)

Start: Feriepartner Tversted (Østervej 2C, 9881 Bindslev)
Distance: 17,5 kilometer
Overnatning: Hjorths Badehotel (Kandebakkevej 17, 9990 Skagen)

På jeres første vandretape på VesterhavsCaminoen, drages I af de mange smukke steder, når turen går gennem det idylliske Tversted Klitplantage og forbi Tversted Søerne, inden I kommer til den gamle Østerklit Stokmølle, hvor det er et oplagt sted at tage et lille hvil. Herfra vandrer I videre op forbi Skiveren, som ligger i et fredet naturområde, og lige før Kandestederne, der er jeres slutdestination denne dag, vil I opleve den ubetinget største seværdighed på egnen, Råbjerg Mile. Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit med over 3,5 millioner m3 sand, og er en af de største af sin art i Europa. 

Det hyggelige og autentiske Hjorts Badehotel fra 1890 danner rammen om jeres første overnatning med VesterhavsCaminoen. Et besøg I bestemt kan glæde jer til, hvor I træder ind i en smuk, særegen og unik tidslomme. Værelserne har alle individuelle udtryk, men fælles er en historisk charme og autenticitet, hvor sjælen finder en helt særlig ro.

2. DAG

(FRA KANDESTEDERNE TIL SKAGEN)

Distance: 17 kilometer
Overnatning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)

Der er plads til refleksion og store tanker denne dag, for når bølgerne bruser og verden fortsætter så langt øjet rækker, åbnes sindet. Dagens første lange vandreetape går langs stranden, inden turen tager jer gennem Skagen Klitplantage, der i 1888 blev anlagt som et værn mod den sandflugt, der plagede området. Plantaget er i dag et hjemsted for et væld af ynglefugle og et af landets fineste steder at spotte trækfugle. Inden I når bygrænsen til Skagen, kommer I til Den Tilsandede Kirke, der er endnu et minde om sandflugtens ødelæggende kraft og i dag står helt alene ude i klitterne, hvor kun kirketårnet rager op.

Jeres anden og sidste overnatning bliver på det 4-stjernede Color Hotel Skagen, hvor I kan vælge at pleje fødderne i hotellets udendørs spabad og opvarmede pool, hygge jer på den overdækkede terrasse, benytte jer af den indendørs sauna eller tage på sightseeing i den smukke by. Vi kan varmt anbefale at nyde aftensmaden på Color Hotels tilhørende restaurant, Restaurant Holger, som tilbyder et lækkert á la carte menukort, hvor I virkelig kan forkæle smagsløgene på jeres sidste aften.

3. DAG

(FRA SKAGEN TIL SKAGEN)

Distance: I vælger selv antallet af kilometer denne dag
Afhentning: Color Hotel Skagen (Gamle Landevej 39, 9990 Skagen)

Der er så meget at opleve i toppen af Danmark, hvorfor denne tredje og sidste feriedag kan udnyttes til at se og opleve lige det I vil. Måske er det i dag, I tager med Sandormen helt ud til Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerrak og Kattegat mødes i en brusende dans. Og måske slår i et smut forbi Det Grå Fyr, der med sine 46 meter er Danmarks næsthøjeste fyr, og hvorfra I kan nyde den fabelagtige udsigt. Fyret er desuden indrettet som fugle- og naturformidlingscenter, der hvert år byder på spændende udstillinger om naturen og fuglene i området. 

Ferien slutter ved Color Hotel Skagen, hvor I bliver afhentet af vores minibus kl. 13:00. Her bliver I transporteret tilbage til startstedet i Tversted. Busturen tilbage til Tversted tager ca. 40 minutter, og I må gerne medbringe drikkevarer i bussen. 

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Tversted til Skagen vil I opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor I kan koble helt af med fødderne i vandrestøvlerne. 

UNDERLAGET

I vandrer primært på stranden, enkelte grusbelagte veje, stierne i plantagerne og på hovedstien (Rute 1) langs Vestkysten.

MAD PÅ TUREN

Morgenmaden på hotellerne i Kandestederne og Skagen er inkluderet i jeres vandreferie, mens I selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Tversted til Skagen.

PRAKTISKE INFORMATIONER

I finder en række vigtige dokumenter vedrørende jeres vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale og Bagagetransport, og vil være tilgængelig senest 3 uger før ferie-start.

Få en unik oplevelse I VANDRESTØVLERNE