VesterhavsCaminoen

Vandreferie langs Nordvestkysten

3 dage med 2 overnatninger

Slettestrand - Lønstrup

15,5 - 23,5 kilometer

Hund ikke tilladt

3 dage med
2 overnatninger

Slettestrand - Lønstrup

15 - 23,5 kilometer

Hund ikke tilladt

Vandreferie langs Nordvestkysten

SLETTESTRAND - LØNSTRUP

Brede hvide sandstrande, enestående naturoplevelser og unikke seværdigheder venter dig på vandreferien langs Nordvestkysten. Du vandrer fra Slettestrand til Lønstrup, og undervejs overnatter du på Strandhotellet Blokhus og Løkken Badehotel. Dagsetaperne er på 15–23,5 kilometer, så du har god tid til at nyde naturen og de mange oplevelser undervejs.

Vi har allieret os med to helt fantastiske samarbejdspartnere, som hver især bestræber sig på at give dig den bedste og mest uforglemmelige vandreferie langs Nordvestkysten.

VANDREFERIEN INKLUDERER

TILKØB

PRISER (PR. PERSON)

Maj (01/05 – 30/05): 2.195,-
Juni (31/05 – 29/06): 2.295,-
Juli (30/06 – 30/07): 2.995,-
August 1 (31/07 – 15/08): 2.995,-
August 2 (16/08 – 30/08): 2.495,-
September (31/08 – 29/09): 2.295,-
Oktober (30/09 – 29/10): 1.995,-
Enkeltværelsestillæg (pr. overnatning): 699 – 799,- 

TILKØBS PRISER

Bagagetransport: 295,- pr. person.

1. DAG: SLETTESTRAND - BLOKHUS

Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 11:00

Din første vandretape strækker sig langs Nordvestkysten fra Slettestrand til Blokhus. Her drages du af hvide sandstrande, endeløse klitter, klitplantager og frisk Vesterhavsluft. 

Du lægger vejen forbi Han Herred Havbåde i Slettestrand, som er én af Danmarks sidste kystlandingspladser, hvor fiskerbådene fortsat trækkes op på stranden. Hvis du følger stranden og stierne i klitterne det meste af dagen, ankommer du til Strandhotellet Blokhus efter ca. 18,5 km.

Vi gør opmærksom på, at Søfartsstyrelsen afholder militærøvelser på Tranum Stand på udvalgte datoer. I disse tilfælde skal du følge stien mod Tranum Klitplantage, da det ikke er muligt at vandre langs stranden.

Hvis du følger Kystsporet fra Slettestrand, og vandrer igennem Tranum Klitplantage og Blokhus Klitplantage, vil du vandre ca. 23,5 km, før du ankommer til Blokhus.  

Efter en skøn første vandredag, kan du forkæle musklerne i Strandhotellet Blokhus’ tilhørende wellnessafdeling med pool, sauna og massagedyser. Det autentiske badehotel emmer af luksus og kvalitet og du bor i centrum af den lille hyggelige by, helt tæt på Nordvestkysten. 

2. DAG: BLOKHUS - LØKKEN

Indtjekning fra kl. 14:00
Udtjekning indtil kl. 10:00

Efter en skøn overnatning på Strandhotellet Blokhus, har du mulighed for at vandre langs stranden eller Sti 100, som er en noget mere afvekslende rute med vandring gennem forskellige plantager mod dagens destination, Løkken.

Undervejs vil du lægge vejen forbi Kettrup Bjerge, som er et smukt og kuperet område ca. 9 kilometer før Løkken.

Ruten langs stranden fra Blokhus til Løkken er ca. 16,5 kilometer, mens ruten via Sti 100 byder på ca. 20,5 kilometers vandring.

Din anden og sidste overnatning tilbringes på Løkken Badehotel, som er et smukt lejlighedshotel, beliggende i centrum af den charmerende badeby. Du kan nyde den sidste aften i hotellets tilhørende restaurant, café eller indendørs pool.

3. DAG: LØKKEN - LØNSTRUP

På din sidste vandreetape på VesterhavsCaminoen, venter storslåede og unikke oplevelser dig.

Efter blot ganske få kilometer, vandrer du forbi Furreby Kystbatteri, Rubjerg Gl. Kirke og ikke mindst Rubjerg Knude, som er én af Nordjyllands største turistattraktioner.

Vandreferien slutter i den lille by, Lønstrup, hvor bla. glaspustere, keramikere og smykkekunstnere, præger bybilledet på smukkeste vis.

Vandreferien afsluttes ved Keramoda i Lønstrup, hvor du afhentes af vores minibus kl. 15:30. Herefter bliver du transporteret tilbage til startstedet ved Rønnes Hotel i Slettestrand. Busturen tilbage til Slettestrand tager ca. 1 time og 5 minutter, og du må gerne medbringe drikkevarer i bussen. 

Tilbagetransport
Afhentning og afgang fra Keramoda i Lønstrup kl. 15:30.
Forventet ankomst i Slettestrand kl. 16:35.

Skal vi fragte din bagage?

Lad os fragte bagagen på din vandreferie, så du kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten. En perfekt mulighed for afslapning og ekstra frihed på turen for 295,- pr. person under hele vandreferien.

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Slettestrand til Lønstrup, vil du opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor du kan koble helt af med fødderne i vandrestøvlerne.

UNDERLAGET

Du vandrer primært på stranden, enkelte grusbelagte veje, Sti 100 i plantagerne og på hovedstien (Rute 1, Nordsøstien og Hærvejen) langs Vestkysten.

MAD PÅ TUREN

Morgenmaden på hotellerne i Blokhus og Løkken er inkluderet i din vandreferie, mens du selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Slettestrand til Lønstrup.

PRAKTISKE INFORMATIONER

Du finder en række vigtige dokumenter vedrørende din vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale, Kortvejledning og Bagagetransport, og dokumenterne vil være tilgængelige senest 3 uger før ferie-start.

Information omkring cykelferien

Det er desværre ikke muligt at medbringe sin hund på nogle af vores cykelferier i øjeblikket, da et par af vores hoteller på begge cykelruter ikke tillader det. 

Dog må man medbringe hund på nogle af vores vandreferier. 

Ja. Skulle I af en eller anden grund være nødsaget til at afbestille jeres ferie, kan I annullere jeres booking og få refunderet det fulde beløb frem til 14 dage før feriens start. Kommer I indenfor de 14 dage, har vi ikke umiddelbart mulighed for at refundere beløbet, og man skal derfor tage fat i sin egen private rejseforsikring. Vi tager gerne dialogen med forsikringsselskabet for jer. 

Ja, når du rejser alene vil der være et enkeltværelsestillæg, som vil variere alt efter overnatningssted på den ønskede vandreferie.  Priserne på enkeltværelsestillæg ligger mellem 699kr. – 799kr. pr. overnatning.

Ja og nej. Det er muligt på Hotel Tante og Seaside Hotel, men desværre ikke på sidste overnatning, Hotel Havbadet i Nørre Vorupør. 

Vedersø Klit:
Der er pt. ingen el-ladestandere i Vedersø Klit. De nærmeste steder, hvor det er muligt at oplade sin el-bil er i Ulfborg (13km fra Vedersø Klit) eller Thorsminde (16km fra Vedersø Klit):
-Ved Borgerservice, Thingvej 5, 6990 Ulfborg
-Ved ABC, Harbogade 17, 6990 Ulfborg
-Ved Stabil Service, Industriarealet 63, 6990 Ulfborg
-Ved Min Købmand, Vesterhavsgade 8, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Du/I cykler som udgangspunkt for jer selv, selvom det selvfølgelig er muligt at møde andre rejsedeltagere på jeres tur. 

Ja. Enten tilkøber man bagagetransport for alle på turen eller ingen. Bagagetransport koster 395kr. pr. person. Selvom du eventuelt rejser med en partner, som kun har en begrænset mængde bagage, som du ville kunne have oveni i din bagage/kuffert, så tilkøbes bagagen for 2 personer (dvs. 2 x 395kr.) Dette er en forudsætning for, at bagagetransport er muligt og af hensyntagen til vores chauffører. 

Det kan være en smule besværligt at komme frem til Vedersø Klit med offentlig transport, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Vi henviser til www.rejseplanen.dk. 

Hvis I har tilkøbt bagagetransport, afleveres den bagage, som I ikke ønsker at slæbe med rundt med på turen, ved jeres vandreferies startsted. Her udleveres nogle gule bagagelabels med jeres navn på, som sættes på bagagen. Vores chauffører vil herefter hente det og bringe det til jeres første overnatningsted, imens I vandrer afsted. Ligeså bliver det hentet og bragt til jeres anden og tredje overnatningssted samt hentet, når ferien for jer slutter.

Der vil være nogle tidspunkter, som skal overholdes ift. jeres henstilling af bagage til vores chauffører. Disse tider vil fremgå af det materiale, som I får ved en evt. booking.

Betingelser vedr. bagagen:
– Maks. 1 stk. bagage pr. person
– Bagagen må maks. veje 15 kg pr. stk

Der er helt sikkert en mulighed for at få forlænget jeres ferie, hvad enten I ønsker en ekstra overnatning før eller efter cykelferien.

Vi vil gerne se, om vi kan være behjælpelige med at booke en ekstra overnatning for jer eller I kan vælge selv at tage kontakt til det ønskede overnatningssted. Herunder er listet nogle muligheder: 

Vedersø Klit (startsted):
– Vedersø Klit Camping

Tæt på Vigsø (Slutsted):
– Hotel Havbadet Nørre Vorupør (anbefalet)
– Guesthouse Klitmøller (anbefalet)
– Montra Hotel Hanstholm (anbefalet)

Hvis I stadig ønsker at benytte jer af vores hjemtransport tilbage til startstedet og gerne vil forlænge jeres ferie med én eller flere dage, – giv os da besked, så vi kan undersøge om der er plads i minibussen på den nye hjemrejsedag. Er vi nødsaget til at indsætte en ekstra bil og chauffør pga. pladsmangel, vil I blive opkrævet en merbetaling på 1.495kr.

I betaler hele beløbet for jeres vandreferie, når I booker inde i vores bookingsystem.