HANDELS- & REJSEBETINGELSER
BETINGELSER
Betingelserne tager udgangspunkt i aftaleforholdet mellem VesterhavsCaminoen ApS og VesterhavsCaminoen Nord ApS (herefter kaldet VesterhavsCaminoen) og kunden (herefter kaldet kunden) i forbindelse med booking af pakkerejser.
Aftalen indgås og gennemføres i overensstemmelse med pakkerejseloven (Lov nr. 1666 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer).
AFDELINGER
VesterhavsCaminoen ApS
CVR 41 97 04 72
Stausholmvej 27, 7673 Harboøre
VesterhavsCaminoen Nord ApS
CVR 42 33 16 78
Junivej 1B, 9480 Løkken
1. Aftalen
Aftalen om køb af en pakkerejse mellem kunden og VesterhavsCaminoen er indgået og bindende for begge parter, når VesterhavsCaminoen har registreret og modtaget betalingen online.
Den person, der bestiller rejsen og dermed indgår aftalen med VesterhavsCaminoen, anses for at være hovedbestilleren. Alle ændringer samt eventuel afbestilling (senest 15 dage før ankomst) skal ske af hovedbestilleren. Medrejsende, som ønsker at foretage ændringer i forhold til rejsen, skal derfor gøre dette via hovedbestilleren. Hovedbestilleren har ansvaret for at kunne kontaktes med vigtige oplysninger via de kontaktoplysninger, der er oplyst til VesterhavsCaminoen ved booking af rejsen.
1.2. Aldersgrænse
VesterhavsCaminoens formidling af pakkerejser henvender sig kun til forbrugere, der er fyldt 18 år. Ved køb af oplevelser bekræfter kunden, at vedkommende er 18 år eller ældre.
1.3. Rejsedokumenter
VesterhavsCaminoen fremsender rejsedokumenterne (ordrebekræftelse samt link til personlig bookingside med praktiske oplysninger vedrørende ferien) til kunden, efter aftalen er indgået. Fremsendelsen af rejsedokumenter samt anden korrespondance mellem kunden og VesterhavsCaminoen sker via den e-mailadresse, som kunden har oplyst ved booking. Rejsedokumenterne vil være tilgængelige på kundens personlige bookingside senest 3 uger før ferie-start.
1.4. Kontaktoplysninger
Kunden er forpligtet til at opgive de nødvendige kontaktoplysninger, så VesterhavsCaminoen kan kontakte kunden både før og under rejsen. Hvis kunden ikke modtager rejsedokumenterne inden for 24 timer, skal kunden straks kontakte VesterhavsCaminoens kundeservice.
1.5. Gennemgang af rejsedokumenter
Kunden har pligt til at gennemgå de modtagne rejsedokumenter (ordrebekræftelsen) ved modtagelsen og straks informere VesterhavsCaminoen, hvis oplysningerne ikke stemmer overens med det aftalte.
2. Pris og betaling
Prisen for den pågældende ferie fremgår på vesterhavscaminoen.dk. Rejsens pris er en såkaldt „totalpris‟, hvilket betyder, at skatter, afgifter, gebyrer, omkostninger og eventuelle tillæg er inkluderet i prisen. Medmindre andet er angivet, er prisen pr. person.
2.1. Gebyrer
På destinationerne kan der opkræves lokale gebyrer, entreer og afgifter, som ikke kan opkræves ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller forbrug af ekstra ydelser, der ikke er inkluderet i aftalen.
Rejsens samlede pris fremgår af kundens ordrebekræftelse. Hvis der sker ændringer i den konkrete rejse eller i forudsætningerne for denne som følge af forhold hos kunden, kan det medføre en prisændring, og yderligere betaling kan blive opkrævet. Udgifter til forsikringer og lignende er, medmindre andet er angivet, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler kunden selv.
2.2. Betaling
Kunden kan betale via Dankort, Visakort, MasterCard, VISA, Maestro og MobilePay.
2.3. Formidler og kontraktpart
VesterhavsCaminoen er den ansvarlige arrangør og kundens direkte aftalepart og anses derfor som sælger i henhold til gældende lovgivning. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til VesterhavsCaminoen.
2.4. Fortrydelse
I henhold til „Lov om visse forbrugsaftaler § 18 stk. 2 nr. 12‟ er køb af pakkerejser på vesterhavscaminoen.dk ikke omfattet af fortrydelsesretten.
3. Udlejning af materiale
Kunden er selv ansvarlig for eventuelle skader samt tyveri eller bortkomst af lejet udstyr, herunder cykler og tilbehør m.m.
3.1. Bagage
Al bagage skal pakkes forsvarligt i kufferter, tasker og rygsække. Bagagen skal mærkes med den udleverede label, som skal indeholde navn på hovedbestilleren (kontaktpersonen) samt den relevante dato.
Bagage som sammenklappelige cykelanhængere, barnevogne, klapvogne o.l. kan kun medbringes efter aftale med VesterhavsCaminoen, og ofte mod et gebyr.
Ved afrejse er kunden ansvarlig for, at al bagage kommer med eller bliver korrekt indskrevet. Kunden skal desuden sikre, at bagagen bliver afhentet fra bussen ved bestemmelsesstedet. VesterhavsCaminoen påtager sig ikke ansvaret for tyveri m.m. af bagage, når den ikke er i VesterhavsCaminoens varetægt eller under direkte opsyn.
Elektronik som kameraer samt andre kostbare genstande som smykker, instrumenter, værdipapirer m.m. må ikke opbevares i den indskrevne bagage, men skal medbringes som håndbagage.
3.2. Glemte sager
Eftersøgning af bortkommen bagage sker mod et gebyr på DKK 50. Ved forsendelse af glemte sager opkræves et gebyr på DKK 75 + porto for at dække disse udgifter.
4. Kundens generelle pligter
4.1. Navne på rejsedokumenter
Den rejsende er ansvarlig for, at de navne, der fremgår af rejsedokumenter og bookinger, stemmer overens med det fulde navn i kundens pas. Hvis kunden opdager uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og pas, skal dette straks meddeles til VesterhavsCaminoen, som vil forsøge at rette fejlen. Hvis uoverensstemmelsen skyldes den rejsendes forhold, vil de deraf følgende udgifter blive afholdt af den pågældende. Hvis ændringer ikke er mulige, kan kunden ikke holde VesterhavsCaminoen ansvarlig.
4.2. Rettidigt fremmøde
Hvis kunden ikke kan nå frem til den bestilte rejseydelse til tiden, skal den rejsende straks kontakte VesterhavsCaminoen og informere om situationen. Hvis kunden ikke opnår en tilfredsstillende løsning med leverandøren, skal kunden kontakte VesterhavsCaminoen for yderligere assistance.
4.3. Orientering
Den rejsende er ansvarlig for at holde sig orienteret om hjemrejsetidspunkter. Dette indebærer at kontrollere eventuelle ændringer af hjemrejsetidspunktet, som kan være blevet annonceret i rejsedokumenterne. Meddelelser om sådanne ændringer vil blive sendt til kunden individuelt eller opslået på et forud aftalt sted af VesterhavsCaminoen. I sådanne tilfælde kan kunden ikke gøre krav gældende mod VesterhavsCaminoen.
4.4. Ordensbestemmelser
Kunden skal rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for alle pakkerejsens underleverandører, herunder hoteller og transportmidler.
Kunden skal opføre sig hensynsfuldt, så medrejsende ikke bliver generet. I tilfælde af grov eller gentagen upassende optræden kan VesterhavsCaminoen bortvise kunden fra den videre deltagelse i rejsen. I sådanne tilfælde er kunden ansvarlig for egen hjemtransport og eventuelle udgifter heraf.
Kunden har heller ikke ret til tilbagebetaling af pakkerejsens pris i sådanne tilfælde.
4.5. Manglende efterlevelse
Hvis kunden ikke overholder kravene vedrørende korrekt navn på rejsedokumenterne, rettidigt fremmøde eller ordensbestemmelserne, kan kunden ikke gøre krav gældende mod VesterhavsCaminoen for de følgevirkninger og mangler, som den manglende efterlevelse af kundens pligter måtte medføre.
5. Ændringer af den indgåede aftale
5.1. Kundens ændringer af pakkerejsen
Hvis den rejsende ønsker at foretage ændringer i pakkerejsen, skal kunden kontakte VesterhavsCaminoen hurtigst muligt. Hvis ændringerne kan gennemføres, skal kunden afholde de ekstraudgifter, som ændringerne måtte medføre.
VesterhavsCaminoen er ikke forpligtet til at foretage ændringer i pakkerejsen. Ønsker kunden ændringer, som VesterhavsCaminoen ikke kan opfylde i den eksisterende aftale, vil ændringen, hvis kunden fastholder ønsket, blive betragtet som en afbestilling af pakkerejsen, jf. afsnit 6.2, og en ny bestilling skal foretages.
5.2. Rejsearrangørens ændringer af pakkerejsen inden pakkerejsens påbegyndelse
5.2.1. Uvæsentlige ændringer
VesterhavsCaminoen har ret til at foretage uvæsentlige ændringer i pakkerejsen inden afrejse, uden kundens samtykke, og uden at påtage sig ansvar. Kunden er forpligtet til at acceptere sådanne ændringer, hvis VesterhavsCaminoen oplyser kunden klart og tydeligt om ændringerne uden unødig forsinkelse.
5.2.2. Andre ændringer
Hvis VesterhavsCaminoen inden pakkerejsens påbegyndelse foretager væsentlige ændringer i pakkerejsen, ikke kan levere bestemte ydelser, som den rejsende har anmodet om, og som VesterhavsCaminoen har accepteret at levere, eller hæver prisen med mere end 8%, har kunden følgende rettigheder:
Kunden kan hæve aftalen og få refunderet det beløb, der er indbetalt for rejsen.
Hvis VesterhavsCaminoen tilbyder det, kan kunden deltage i en erstatningsrejse.
VesterhavsCaminoen er forpligtet til uden unødig forsinkelse at kontakte kunden og oplyse om de væsentlige ændringer.
5.2.3. Den rejsendes deltagelse i cykel-, vandre- og lign. arrangementer
Kundens deltagelse i fysisk krævende arrangementer, som er underlagt vejrets omskiftelighed, sker på eget ansvar. Vejrforhold og andre uforudsete hændelser, der medfører nødvendige ændringer i de tilbudte ydelser, kan ikke betragtes som en mangel ved rejsen, hvis de påvirker ydelserne, så de ikke længere kan benyttes som oprindeligt planlagt.
6. Aflysning
Hvis en oplevelse, som kunden har købt, bliver aflyst, vil kunden få refunderet købsbeløbet af den ansvarlige arrangør for den pågældende oplevelse.
6.1. Aflysning (2)
En oplevelse anses kun for aflyst, hvis den ikke gennemføres af arrangøren. Ændringer i repertoire, dato, gennemførelse af oplevelsen m.m. betragtes derfor ikke som en aflysning. Hvis der er et minimum deltagerantal for, at oplevelsen kan gennemføres, vil dette blive oplyst. Opnås det nødvendige deltagerantal ikke, er arrangøren berettiget til ansvarsfrit at meddele kunden, at oplevelsen ikke vil blive gennemført på grund af lav tilslutning.
6.2. Fortrydelsesret
Der gælder ingen fortrydelsesret ved køb af pakkerejser, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 samt § 7, stk. 2, nr. 5, som undtager personbefordring fra lovens anvendelsesområde.
6.3. Afbestilling af pakkerejsen
Kunden kan afbestille pakkerejsen senest 15 dage før afrejse og få refunderet det fulde beløb, der er betalt for rejsen.
OBS: For alle annulleringer pålægges et afbestillings- og håndteringstillæg på 299 kr. Dette gebyr bortfalder dog ved ombooking eller flytning af en eksisterende booking til en anden dato inden for samme kalenderår.
Ved afbestilling efter forfaldsdatoen (15 dage før afrejse) refunderes det indbetalte beløb ikke. Dette gælder også ved for sent fremmøde eller udeblivelse fra afrejsestedet.
6.4. Rejsearrangørens opsigelse
Opsigelse på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder
VesterhavsCaminoen kan ansvarsfrit opsige aftalen om en pakkerejse, hvis vi er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. VesterhavsCaminoen skal underrette kunden om opsigelsen uden unødig forsinkelse og senest inden pakkerejsens begyndelse. Kunden vil få refunderet de indbetalte beløb senest 14 dage efter opsigelsen, men vil ikke have krav på erstatning.
7. Mangler og reklamation
Hvis der konstateres en mangel efter rejsens begyndelse – enten undervejs eller på rejsemålet – skal den rejsende straks reklamere over manglen til VesterhavsCaminoen. Hvis VesterhavsCaminoen tilbyder at afhjælpe manglen, kan den rejsende ikke kræve forholdsmæssigt afslag eller hæve aftalen, forudsat at afhjælpningen sker inden for rimelig tid og uden væsentlige omkostninger eller ulemper for den rejsende.
8. Fremsættelse af krav efter rejsens afslutning
Krav om erstatning og/eller forholdsmæssigt afslag i feriens pris – som følge af mangler, der er blevet korrekt reklameret over og ikke er blevet afhjulpet af VesterhavsCaminoen – skal fremsættes inden rimelig tid efter rejsens afslutning. Hvis kravet ikke fremsættes inden for denne tidsramme, mister den rejsende retten til at gøre krav gældende mod VesterhavsCaminoen.
Kunden kan klage til VesterhavsCaminoen på info@vesterhavscaminoen.dk med angivelse af booking nr.
VesterhavsCaminoen kan ikke holdes ansvarlig for et beløb, der overstiger værdien af oplevelsesbeviset.
8.1. Ansvar
VesterhavsCaminoen er som formidler kun ansvarlig for kundens eventuelle direkte tab, hvis ansvar foreligger i henhold til dansk rets almindelige regler. VesterhavsCaminoens ansvar er i sådanne tilfælde begrænset til det betalte bookinggebyr.
9. Tvister
Betingelserne, samt enhver tvist der måtte opstå i forbindelse hermed, er underlagt dansk ret. For yderligere information om online afgørelse af tvister (ODR),
se: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.
10. Garanti i Rejsegarantifonden
VesterhavsCaminoen har stillet garanti for refusion af den rejsendes betalinger i tilfælde af konkurs, gennem Rejsegarantifonden. Medlemsnummer: 3330.