VesterhavsCaminoen

Vandreferie langs Skagerrak

3 dage med 2 overnatninger

Løkken - Tversted

15 - 21,5 kilometer

Hund tilladt

3 dage med
2 overnatninger

Løkken - Tversted

15 - 21,5 kilometer

Hund tilladt

Vandreferie langs Skagerrak

LØKKEN - TVERSTED

Glæd dig til en storslået vandring gennem den unikke natur langs Skagerrak og oplev et malerisk landskab, hvor havets brusen møder klitternes sand og frodige kystnatur.

Vores nye 3-dages vandreferie langs Skagerrak byder på eventyrlige oplevelser, vandrerute fra Løkken til Tversted og ikke mindst overnatning på Hotel Kirkedal i Lønstrup og Montra Skaga Hotel i Hirtshals.

Med dagsetaper på 15–21,5 kilometer, får du rig mulighed for at fordybe dig i naturens mange skønheder undervejs.

Kort over vandreferien

VANDREFERIEN INKLUDERER

TILKØB

PRISER (PR. PERSON)

Maj (01/05 – 30/05): 1.795,-
Juni (31/05 – 29/06): 1.795,-
Juli (30/06 – 30/07): 2.295,-
August 1 (31/07 – 15/08): 2.295,-
August 2 (16/08 – 30/08): 2.195,-
September (31/08 – 29/09): 1.795,-
Oktober (30/09 – 29/10): 1.695,-
Enkeltværelsestillæg (pr. overnatning): 499,- 

TILKØBS PRISER

Bagagetransport: 295,- pr. person.
Medbringelse af hund: 449,- pr. hund.

1. DAG: LØKKEN - LØNSTRUP

Din vandreferie langs Skagerrak begynder i den charmerende badeby, Løkken, som er kendt for sine ikoniske hvide badehuse og livlige atmosfære.

På turens første vandreetape mod Lønstrup, vil du opleve et fortryllende kystlandskab med åbne vidder og imponerende klitter – og du vandrer bla. forbi Furreby Kystbatteri og Rubjerg Knude Fyr, som er historiske og mindeværdige oplevelser. 

Efter en oplevelsesrig dag med gode kilometer i vandrestøvlerne, ankommer du til Hotel Kirkedal i Lønstrup, som er et hyggeligt og indbydende overnatningssted, hvor du kan nyde en velfortjent pause.

Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 11:00

2. DAG: LØNSTRUP - HIRTSHALS

Fra Lønstrup begiver du dig afsted langs kystlinjen mod Hirtshals, hvor du bla. vender vandrestøvlerne forbi Skallerup Klit, Nørlev Strand, Liver Å og Tornby Strand. 

Du vil opleve en fortryllende palet af skiftende landskaber og kystperler med store klitformationer, varierede stier, det konstante brus fra Skagerraks bølger og fantastiske udsigtspunkter. 

Din anden og sidste overnatning tilbringes på det 4-stjernede Montra Skaga Hotel i Hirtshals, som er beliggende i centrum af den livlige havneby. Et perfekt sted at forkæle musklerne efter vandreferiens hårdeste etape, hvor du kan nyde hotellets tilhørende pool og sauna. 

Indtjekning fra kl. 14:00
Udtjekning indtil kl. 11:00

3. DAG: HIRTSHALS - TVERSTED

På vandreferiens tredje og sidste vandreetape langs Skagerrak, sætter du kursen mod Tversted, som er turens slutdestination. 

Undervejs støder du på betagende klitlandskaber, charmerende plantager og idylliske vandløb, som en smuk afrunding på din vandreferie langs Skagerrak. 

Vandreferien når sin afslutning ved Feriepartner Tversted, hvor vores minibus vil transportere dig tilbage til udgangspunktet i Løkken. Busturen tilbage til Løkken tager ca. 60 minutter, og du må gerne medbringe drikkevarer i bussen, som du kan nyde under køreturen. 

Tilbagetransport
Afhentning og afgang fra Feriepartner Tversted kl. 14:40.
Forventet ankomst i Løkken kl. 15:40.

Skal vi fragte din bagage?

Lad os fragte bagagen på din vandreferie, så du kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten. En perfekt mulighed for afslapning og ekstra frihed på turen for 295,- pr. person under hele vandreferien.

SVÆRHEDSGRADEN

Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Løkken til Tversted, vil du opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor du kan koble helt af med fødderne i vandrestøvlerne.

UNDERLAGET

Du vandrer primært på stranden, enkelte grusbelagte veje, stierne i plantagerne og på hovedstien (Rute 1) langs Vestkysten.

MAD PÅ TUREN

Morgenmaden på hotellerne i Lønstrup og Hirtshals er inkluderet i din vandreferie, mens du selv vælger frokost og aftensmad. Vi har lavet en madguide, som beskriver mulighederne for frokost og aftensmad på turen fra Løkken til Tversted.

PRAKTISKE INFORMATIONER

Du finder en række vigtige dokumenter vedrørende din vandreferie i "Min Booking" ved at følge linket i ordrebekræftelsen. Dokumenterne er Praktiske Informationer, Madguide, Seværdighedsguide, Kortmateriale, Kortvejledning og Bagagetransport, og dokumenterne vil være tilgængelige senest 3 uger før ferie-start.

Information omkring cykelferien

Det er desværre ikke muligt at medbringe sin hund på nogle af vores cykelferier i øjeblikket, da et par af vores hoteller på begge cykelruter ikke tillader det. 

Dog må man medbringe hund på nogle af vores vandreferier. 

Ja. Skulle I af en eller anden grund være nødsaget til at afbestille jeres ferie, kan I annullere jeres booking og få refunderet det fulde beløb frem til 14 dage før feriens start. Kommer I indenfor de 14 dage, har vi ikke umiddelbart mulighed for at refundere beløbet, og man skal derfor tage fat i sin egen private rejseforsikring. Vi tager gerne dialogen med forsikringsselskabet for jer. 

Ja, når du rejser alene vil der være et enkeltværelsestillæg, som vil variere alt efter overnatningssted på den ønskede vandreferie.  Priserne på enkeltværelsestillæg ligger mellem 699kr. – 799kr. pr. overnatning.

Ja og nej. Det er muligt på Hotel Tante og Seaside Hotel, men desværre ikke på sidste overnatning, Hotel Havbadet i Nørre Vorupør. 

Vedersø Klit:
Der er pt. ingen el-ladestandere i Vedersø Klit. De nærmeste steder, hvor det er muligt at oplade sin el-bil er i Ulfborg (13km fra Vedersø Klit) eller Thorsminde (16km fra Vedersø Klit):
-Ved Borgerservice, Thingvej 5, 6990 Ulfborg
-Ved ABC, Harbogade 17, 6990 Ulfborg
-Ved Stabil Service, Industriarealet 63, 6990 Ulfborg
-Ved Min Købmand, Vesterhavsgade 8, Thorsminde, 6990 Ulfborg

Du/I cykler som udgangspunkt for jer selv, selvom det selvfølgelig er muligt at møde andre rejsedeltagere på jeres tur. 

Ja. Enten tilkøber man bagagetransport for alle på turen eller ingen. Bagagetransport koster 395kr. pr. person. Selvom du eventuelt rejser med en partner, som kun har en begrænset mængde bagage, som du ville kunne have oveni i din bagage/kuffert, så tilkøbes bagagen for 2 personer (dvs. 2 x 395kr.) Dette er en forudsætning for, at bagagetransport er muligt og af hensyntagen til vores chauffører. 

Det kan være en smule besværligt at komme frem til Vedersø Klit med offentlig transport, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Vi henviser til www.rejseplanen.dk. 

Hvis I har tilkøbt bagagetransport, afleveres den bagage, som I ikke ønsker at slæbe med rundt med på turen, ved jeres vandreferies startsted. Her udleveres nogle gule bagagelabels med jeres navn på, som sættes på bagagen. Vores chauffører vil herefter hente det og bringe det til jeres første overnatningsted, imens I vandrer afsted. Ligeså bliver det hentet og bragt til jeres anden og tredje overnatningssted samt hentet, når ferien for jer slutter.

Der vil være nogle tidspunkter, som skal overholdes ift. jeres henstilling af bagage til vores chauffører. Disse tider vil fremgå af det materiale, som I får ved en evt. booking.

Betingelser vedr. bagagen:
– Maks. 1 stk. bagage pr. person
– Bagagen må maks. veje 15 kg pr. stk

Der er helt sikkert en mulighed for at få forlænget jeres ferie, hvad enten I ønsker en ekstra overnatning før eller efter cykelferien.

Vi vil gerne se, om vi kan være behjælpelige med at booke en ekstra overnatning for jer eller I kan vælge selv at tage kontakt til det ønskede overnatningssted. Herunder er listet nogle muligheder: 

Vedersø Klit (startsted):
– Vedersø Klit Camping

Tæt på Vigsø (Slutsted):
– Hotel Havbadet Nørre Vorupør (anbefalet)
– Guesthouse Klitmøller (anbefalet)
– Montra Hotel Hanstholm (anbefalet)

Hvis I stadig ønsker at benytte jer af vores hjemtransport tilbage til startstedet og gerne vil forlænge jeres ferie med én eller flere dage, – giv os da besked, så vi kan undersøge om der er plads i minibussen på den nye hjemrejsedag. Er vi nødsaget til at indsætte en ekstra bil og chauffør pga. pladsmangel, vil I blive opkrævet en merbetaling på 1.495kr.

I betaler hele beløbet for jeres vandreferie, når I booker inde i vores bookingsystem.