BÆREDYGTIGHED
MILJØVENLIG FERIE
Har du først valgt at skifte flyrejsen til Mallorca eller Kreta ud til fordel for en ferie herhjemme i Danmark, har du allerede truffet et noget sundere valg i retningen mod mere miljømæssig bæredygtighed.
Generelt er fly og krydstogtsrejser de transport- og ferieformer, der efterlader det største aftryk på miljø og klima. Set i lyset af det perspektiv, er vores vandreferier i Danmark et meget grønnere alternativ.
Hos VesterhavsCaminoen tænker vi meget over miljøet. Vores vision har været at skabe et alternativ til den traditionelle charterferie, hvor afslapning, naturoplevelser, tid med familie og venner lige så godt kan foregå under hjemlige himmelstrøg – og med minimal CO2-forbrug.
VORES VANDREFERIER
Vores minibus, der fragter gæsterne tilbage til startdestinationen efter endt vandreferie, har været en investering i en særdeles miljøvenlig bus med en forbedret brændstoføkonomi og mikroskopisk CO2-udledning. Vores minibus overholder ligeledes Euro 6.2 kravene. Det er vigtigt for os, at vi gør alt hvad vi kan for at passe på miljøet.
Vi elsker at vandre! Og vores arbejde med at fremme grønne ferievalg taler ind i 2 af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, nemlig Sundhed og Trivsel og Klimaindsats.