Vandreferie langs Nordvestkysten
3 dage med 2 overnatninger
Slettestrand - Lønstrup
15,5 - 23,5 kilometer
Hund ikke tilladt
3 dage med
2 overnatninger
Slettestrand - Lønstrup
15 - 23,5 kilometer
Hund ikke tilladt
Vandreferie langs Nordvestkysten
SLETTESTRAND - LØNSTRUP
Oplev nogle af Nordjyllands smukkeste og mest populære destinationer som Blokhus, Løkken og Lønstrup – og ikke mindst regionens største attraktioner som Rubjerg Knude Fyr, samt en række andre unikke seværdigheder.
Og det bedste af det hele? Du får alle disse oplevelser direkte fra vandrestøvlerne.
Vores vandreferie langs Nordvestkysten byder på autentiske oplevelser, spektakulære udsigtspunkter og charmerende overnatningssteder. Du vandrer i dit eget tempo, mens vi sørger for alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om at nyde hvert skridt.
Med dagsetaper på 15,5-23,5 kilometer, en rute fra Slettestrand til Lønstrup og overnatning på Strandhotellet Blokhus og Løkken Badehotel, får du den perfekte balance mellem motion, ro og afslapning.

VANDREFERIEN INKLUDERER
- Overnatning på Strandhotellet Blokhus og Løkken Badehotel.
- Morgenmad ved alle overnatninger.
- Gratis adgang til wellness-afdeling og fri minibar på værelset i Blokhus.
- Dyner, puder, sengelinned og håndklæder.
- Praktiske informationer samt mad- og seværdighedsguide.
- Detaljeret kortmateriale og kortvejledning.
- GPX-filer med ruterne - klar til download på din mobil eller dit ur.
- AllTrails-links med ruterne.
- Afhentning i Lønstrup og transport tilbage til startstedet med minibus.
- Fri parkering til din bil i Slettestrand under hele ferien.
- Telefonsupport til rådighed under vandreferien.
- Dækning gennem Rejsegarantifonden.
TILKØB
- Bagagetransport fra Slettestrand til Lønstrup (maks. 15 kg pr. stk. bagage)
PRISER (PR. PERSON)
VED TO PERSONER I DELT DOBBELTVÆRELSE
Maj (01/05 – 29/05): 2.195,-
Juni (30/05 – 28/06): 2.295,-
Juli (29/06 – 29/07): 2.995,-
August 1 (30/07 – 15/08): 2.995,-
August 2 (16/08 – 29/08): 2.495,-
September (30/08 – 28/09): 2.395,-
Oktober (29/09 – 29/10): 1.995,-
TILLÆG (PR. OVERNATNING)
VED EN PERSON I EGET ENKELTVÆRELSE
Enkeltværelsestillæg (pr. overnatning): 699 – 799,-
TILKØBS PRISER
Bagagetransport under hele ferien: 295,- pr. person.
1. DAG: SLETTESTRAND - BLOKHUS
- Start: Rønnes Hotel i Slettestrand
- Distance: 18,5-23,5 kilometer
- Overnatning: Strandhotellet Blokhus
Indtjekning fra kl. 15:00
Udtjekning indtil kl. 11:00
Din første vandretape følger Nordvestkysten fra Slettestrand til Blokhus. Undervejs møder du hvide sandstrande, endeløse klitter, klitplantager og den friske Vesterhavsluft.
Du passerer Han Herred Havbåde i Slettestrand, en af Danmarks sidste kystlandingspladser, hvor fiskerbådene stadig trækkes op på stranden. Følger du stranden og stierne i klitterne det meste af dagen, ankommer du til Strandhotellet Blokhus efter ca. 18,5 kilometer.
Bemærk, at Søfartsstyrelsen afholder militærøvelser på Tranum Strand på udvalgte datoer. I disse tilfælde skal du følge stien mod Tranum Klitplantage, da vandring langs stranden ikke er mulig.
Hvis du i stedet følger Kystsporet fra Slettestrand gennem Tranum Klitplantage og Blokhus Klitplantage, bliver ruten ca. 23,5 kilometer, før du ankommer til Blokhus.
Efter en skøn første vandredag kan du forkæle dine muskler i Strandhotellet Blokhus’ wellnessafdeling med pool, sauna og massagedyser. Det autentiske badehotel emmer af luksus og kvalitet, og du bor midt i den hyggelige kystby – tæt på havet og naturen.

















2. DAG: BLOKHUS - LØKKEN
- Distance: 16,5-20,5 kilometer
- Overnatning: Løkken Badehotel
Indtjekning fra kl. 14:00
Udtjekning indtil kl. 10:00
Efter en skøn overnatning på Strandhotellet Blokhus kan du vælge at vandre langs stranden eller følge Sti 100 mod dagens destination, Løkken. Uanset hvilken rute du vælger, venter en smuk vandretur. Følger du stranden, kan du nyde synet af de karakteristiske hvide badehuse ved Løkken og de ikoniske bunkere fra Anden Verdenskrig, der stadig ligger spredt langs kysten. Denne rute er ca. 16 kilometer lang.
Vælger du derimod Sti 100, bevæger du dig gennem et varieret landskab af klitplantager, skovområder og åbne hedestrækninger. Undervejs passerer du Kettrup Bjerge, et smukt og kuperet naturområde ca. 9 kilometer før Løkken, hvor du fra de højeste punkter kan nyde en storslået udsigt over havet og det omkringliggende landskab. Denne rute strækker sig over ca. 20,5 kilometer.
Ved ankomsten til Løkken møder du en livlig kystby med en charmerende blanding af gamle skipperhuse, hyggelige caféer, kunsthåndværk og den ikoniske mole, hvor du kan opleve den lokale surfkultur.
Din anden og sidste overnatning på vandreferien finder sted på Løkken Badehotel, et dejligt lejlighedshotel beliggende i hjertet af den charmerende badeby. Her kan du nyde aftenen i hotellets restaurant eller tage en afslappende dukkert i den indendørs pool, inden du afrunder en dag fyldt med naturoplevelser og frisk havluft.
3. DAG: LØKKEN - LØNSTRUP
- Distance: 15,5 kilometer
- Afhentning: Keramoda Lønstrup
På din tredje og sidste vandreetape langs Nordvestkysten venter storslåede og unikke oplevelser – og du kan virkelig glæde dig til en dag fyldt med smukke landskaber, historiske seværdigheder og en spektakulær udsigt over Vesterhavet.
Efter blot få kilometer passerer du Furreby Kystbatteri, Rubjerg Gl. Kirke og ikke mindst Rubjerg Knude, en af Nordjyllands største turistattraktioner. Her kan du opleve den imponerende sandklit og det ikoniske fyrtårn, der i 2019 blev flyttet 70 meter længere ind i landet for at undgå at styrte i havet.
Vandreferien slutter i den charmerende lille by Lønstrup, hvor glaspustere, keramikere og smykkekunstnere sætter deres præg på bybilledet og skaber en helt særlig atmosfære.
Din vandreferie afsluttes ved Keramoda i Lønstrup, hvor du afhentes af vores minibus kl. 15:30. Herfra bliver du transporteret tilbage til startstedet ved Rønnes Hotel i Slettestrand. Busturen tager ca. 1 time og 5 minutter, og du er velkommen til at medbringe drikkevarer undervejs.
Transport tilbage til startstedet
– Afhentning med minibus fra Keramoda i Lønstrup kl. 15:30.
– Forventet ankomst i Slettestrand kl. 16:35.







SVÆRHEDSGRADEN
Det flade terræn med enkelte små bakker er karakteristisk for landskabet langs den jyske vestkyst. På strækningen fra Slettestrand til Lønstrup vil du opleve idylliske og rolige naturomgivelser, hvor du kan koble helt af med vandrestøvlerne på og nyde stilheden.
UNDERLAGET
Du vandrer primært langs stranden, på enkelte grusbelagte veje, Sti 100 gennem plantagerne samt på hovedstien (Rute 1, Nordsøstien og Hærvejen) langs Vestkysten.
MAD PÅ TUREN
En god start på dagen er vigtig, og derfor er morgenmaden på hotellerne inkluderet i din vandreferien. Frokost og aftensmad vælger du selv undervejs, så du har friheden til at spise, hvor og hvornår det passer dig bedst. For at gøre det nemt har vi udarbejdet en madguide, der giver dig et overblik over de bedste spisesteder langs ruten fra Slettestrand til Lønstrup.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Du finder en række vigtige dokumenter om din vandreferie under 'Min booking' via linket i din ordrebekræftelse, som du modtager på mail, når du booker. Dokumenterne indeholder praktiske informationer, en madguide, en seværdighedsguide, kortmateriale og oplysninger om bagagetransport (ved tilkøb). De vil være tilgængelige senest tre uger før startdatoen på grund af løbende opdateringer.
Skal vi fragte din bagage?
Lad os transportere din bagage, så du kun skal bære det vigtigste langs Nordvestkysten. Det giver dig ekstra frihed og større komfort undervejs.
Bagagetransport kan tilkøbes for kun 295 kr. pr. person.