VesterhavsCaminoen

Hvem er vi?

Om os

VesterhavsCaminoen er en af Danmarks førende arrangører af færdigpakkede vandre- og cykelferier med omkring 5.000 gæster i 2024.

Vi er et vestjysk rejsebureau med over syv års erfaring i at arrangere færdigpakkede og individuelle vandre- og cykelferier langs den jyske vestkyst – for både private og virksomheder.

Med afdelinger i Harboøre og Løkken er vi lokalt til stede og klar til at hjælpe dig med alt fra rutevalg og overnatning til transport på din vandre- eller cykelferie.

Med en vision om at blive din foretrukne rejsepartner og samtidig skabe et fælles univers fusionerede vi i marts 2024 vores to brands, VesterhavsCaminoen og BikeWithUs.

Det betyder, at VesterhavsCaminoen i dag tilbyder et bredt udvalg af både vandre- og cykelferier langs Danmarks storslåede vestkyst.

Stifterne bag VesterhavsCaminoen
Rejsebureauet blev etableret i 2018 i Harboøre af Stine Holm og Malthe Krarup Andersen. I den første sæson tilbød virksomheden udelukkende cykelferier, men i 2020 blev konceptet udvidet med vandreferier.

Stine og Malthe fra VesterhavsCaminoen

IDÉ OG KONCEPT

Idéen til virksomheden opstod blandt andet på baggrund af vores egne erfaringer med at arrangere vandre- og cykelferier langs Vestkysten. 

Vi oplevede en stigende efterspørgsel på gode vandre- og cykelruter i det vestjyske og vidste fra egne oplevelser, hvor omfattende planlægningen kan være, hvis man vil finde de bedste overnatningssteder og de smukkeste områder. Derfor besluttede vi at gøre det lettere for andre og begyndte at arrangere færdigpakkede vandre- og cykelferier, hvor alt er planlagt på forhånd.

Vores koncept med færdigpakkede, individuelle vandre – og cykelferier betyder at:

Gæsten:

  • Ikke behøver at bruge tid på at studere kort og planlægge ruter på forhånd.
  • Ikke skal bekymre sig om, hvor man starter og slutter sin vandre- eller cykelferie.
  • Ikke skal bekymre sig om, hvordan man kommer tilbage til udgangspunktet.
  • Ikke skal bruge tid på at undersøge attraktioner og seværdigheder i området – vi har gjort forarbejdet for dig.
  • Ikke skal bruge unødvendig tid på at finde de bedste overnatningsmuligheder.
  • Ikke nødvendigvis behøver at slæbe rundt på en tung rygsæk med al sin bagage.
  • Ikke skal tænke på morgenmad, eller hvor der findes gode mad- og drikkemuligheder langs ruten.
  • Ikke skal investere i dyrt specialudstyr for at få en fantastisk oplevelse.
  • Ikke behøver at være en erfaren vandrer eller cyklist – alle kan være med!
ALT DETTE og mere til har vi sørget for, så vores gæster kan booke deres ferie med ro i maven. Vi har håndplukket de bedste hoteller og overnatningssteder i det nord- og vestjyske, udvalgt de mest spændende seværdigheder og attraktioner, fundet de hyggeligste spisesteder, udarbejdet detaljerede informationer og ikke mindst arrangeret både tilbagetransport og bagagetransport gennem hele ferien.

Stine Holm

Partner, marketingchef og bestyrelsesmedlem

Malthe Krarup Andersen

Partner, afdelingsleder og bestyrelsesmedlem

Kasper Nørgaard

Partner og afdelingsleder

Sisse Fisker

Bestyrelsesleder

Søren Riis

Bestyrelsesmedlem