Vandreferie i danmark
Vandreeventyr på vesterhavscaminoen
Glæd dig til en smuk rejse i vandrestøvlerne langs en af Danmarks mest betagende kystlinjer, mens vi klarer alt det praktiske og bøvlede.
Vi tilbyder færdigpakkede og individuelle vandreferier langs den jyske vestkyst. Dagsetaperne og
sværhedsgraden varierer fra tur til tur, mens kvaliteten og servicen er intakt.
Vi tilbyder 7 forskellige vandreferier, som hver især viser Vestkystens smukke og afvekslende natur – fra de brusende bølger ved Vesterhavet til de fredfyldte klitlandskaber og skovområder.
Vores færdigpakkede vandreferier inkluderer overnatning, morgenmad, sengelinned og håndklæder, kort,
seværdighedsguide, madguide, praktiske informationer, telefonsupport, transport tilbage til startstedet i minibus, dækning via Rejsegarantifonden og ikke mindst muligheden for at tilkøbe bagagetransport under vandreferien, så du kun skal slæbe på det vigtigste langs Vestkysten.
Vi garanterer, at du får autentiske og mindeværdige oplevelser med hjem i rygsækken. Du kan læse meget mere om vores ruter nedenfor. Buen Camino!